TDC står overfor en spændende sommer, hvor der især skal holdes øje med 2 områder: Ikraftrædelsen af EU’s nye roamingaftale og en lang række offentlige udbud af mobilaftaler i SKI-regi.

I den kommende uge træder de nye roamingaftaler i kraft, som EU har presset igennem. De betyder markant lavere indtægter for teleselskaberne. Også for TDC, som tidligere har kvantificeret påvirkningen til 150 mio. kr. i år alene.

Der er dog stor usikkerhed om denne beregning, da den naturligvis er baseret på en lang række forudsætninger, herunder især omkring selve størrelsen af forbruget af roaming. Det er ifølge TDC den største usikkerhed, da det er meget svært at forudsige, hvordan forbrugerne vil tage imod de nye priser og nye muligheder.

En anden usikkerhed er omsætningssiden, hvor det allerede nu kan konstateres, at teleselskaberne over en bred kam har hævet priserne på abonnementer med roaming inkluderet. TDC har hævet priserne med omkring 20 kr. om måneden på tværs af deres forskellige brands. Det mindsker usikkerheden lidt, men den fulde effekt af markedsdynamikken (priskrig m.v.) er ikke kendt endnu.


Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Formue nr. 21/2017.

  • Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
  • Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *