Big Data Internet Virtual Reality Future

Temaet om globale megatrends udkom i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 01/2017 og indeholder følgende artikler:

  • Robotter løftes frem af kunstig intelligens
  • Her er robotterne allerede på vej ind
  • IoT vil skabe nogle ”ufattelige vindere”
  • Fem forbrugertrends slår igennem i 2017

 

Uddrag fra artiklen “Robotter løftes frem af kunstig intelligens”


Globale Megatrends 2017: Robotter er ikke længere ”robotter”, men styres i stigende omfang af kunstig intelligens. Det vil i de kommende år accelerere robotternes virkefelt og effektivitet dramatisk, og de har allerede stor effekt på erhvervsliv og samfund.

Økonomisk Ugebrev har i tidligere temaer om ”Globale Megatrends” skrevet, at ”robotterne kommer” og om effekterne på samfundet. Det seneste år har robotterne imidlertid taget et tigerspring, der åbner op for helt nye perspektiver. Det nye er, at robotter ikke bare er ”robotter”, men at de kobles op på en kunstig intelligens. Effekten er helt nye automatiseringsmuligheder i det offentlige rum, i private hjem og i erhvervslivet.

Robotter har allerede i dag stor betydning for, hvordan de fleste mennesker arbejder, lærer, shopper og spiller. Mens det er helt sikkert, at robotter og kunstig intelligens i fremtiden, vil ændre vores liv radikalt, er der stadig vanskeligt at klokkeklart sige ”hvordan” det vil påvirke.

At myndighederne er relativt famlende over for de nye udfordringer, og ikke mindst muligheder, vidner flere nationale rapporter og udredninger om. Et eksempel er en rapport fra Teknologisk Institut, der synes langt fra at have forstået dybden af de voldsomme omvæltninger, vi står over for. Analysefirmaet IDC tegner et opsigtsvækkende billede af, hvad vi står foran i relation til robotteknologi og kunstig intelligens, som år for år bliver stadig billigere, mere alsidig og lettere at anvende. Obamas administration har også for nylig fremlagt rapporten,” Artificial Intelligence, Automation and the Econom ”, om konsekvenser og muligheder i robotterne. Konklusionen er blandt andet, at robotterne kan skabe øget vækst og velstand i samfundet, men også at der er omkostninger forbundet med det. Især ufaglærte uden kompetencer vil hurtigt kunne blive sat uden for døren. Robotter og kunstig intelligens er allerede ved at ændre arbejdsmarkedet, og den bevægelse vil kun blive forstærket.


Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 01/2017.

  • Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
  • Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *