Meddelelse fra selskabet:

GreenMobility’s udbud af nye aktier blev overtegnet

 

GreenMobility A/S (“GreenMobility” eller “Selskabet”) offentliggør i dag resultatet af udbuddet af nye aktier i forbindelse med børsintroduktionen på Nasdaq First North i København (“Udbuddet”), jf. også selskabsmeddelelse nr. 1-2017 af 31. maj 2017, prospektet offentliggjort 31. maj 2017 og selskabsmeddelelse nr. 2-2017 af 15. juni 2017 vedrørende lukning af Udbuddet den 15. juni 2017 kl. 12:00.

 

Selskabets udbud af mellem 366.666 og 416.666 stk. aktier til en udbudskurs på 150 kr. pr. aktie (de “Udbudte Aktier”) er fuldtegnet. Det endelige antal Udbudte Aktier i Udbuddet er på den baggrund fastsat til 416.666 stk., som vil give Selskabet et bruttoprovenu på 62,5 mio. kr. Provenuet skal bl.a. understøtte GreenMobility’s vækststrategi og internationale ekspansion.

 

Udover forhåndstilsagn på 161.416 aktier har Selskabet i udbudsperioden modtaget 905 nye ordrer på i alt 397.444 aktier. Dermed blev Udbuddet af de nye aktier eksklusiv forhåndstilsagn overtegnet med 56%.

 

Første handelsdag på Nasdaq First North i København forventes at være i dag, den 16. juni 2017, under symbolet “GREENM” (ISIN: DK0060817898).

 

Bestyrelsesformand Henrik Isaksen, GreenMobility, siger: “Jeg er taknemmelig for den tillid, de nye aktionærer har vist vores ledelse og medarbejdere.  Det viser, at vi med Din Bybil rammer rigtigt i forhold til globale megatrends som urbanisering, bæredygtighed og deleøkonomi. Samtidig er jeg stolt over, at GreenMobility har gennemført det største aktieudbud på Nasdaq First North i København i 10 år. Forhåbentlig kan det bane vejen for andre danske vækstvirksomheder.

 

GreenMobility opererer ca. 400 elektriske bybiler i Storkøbenhavn i konceptet Din Bybil, hvor biler bookes via en app, der også fungerer som bilnøgle. Selskabets mål er at blive ved at tiltrække flere kunder og øge udnyttelsen af bilflåden i Storkøbenhavn, og sideløbende planlægger GreenMobility at ekspandere internationalt, i første fase til udvalgte byer i Europa. Ambitionen er, at GreenMobility’s koncept i 2021 er repræsenteret i mere end 20 byer via franchises, partnere og egne operationer.  

 

CEO Torben Andersen, GreenMobility, siger: “Vi vil arbejde hårdt for at indfri de nye aktionærers forventninger. Mange steder i Europa ser vi en stor interesse for grønne løsninger inden for bynær transport, og med aktieudbuddet og børsintroduktionen i ryggen er vi nu klar til at rulle vores koncept ud internationalt. Vi mener, at Din Bybil har en fremtid i flere byer, hvor miljøvenlige el-bybiler lokalt kan bidrage til at mindske støj og forurening, ligesom trafiktætheden begrænses, når flere deles om samme bil.” 

 

 

 

Resumé af udbuddet

  • GreenMobility udsteder 416.666 stk. nye aktier, som med udbudskursen på 150 kr. pr. Udbudt Aktie giver Selskabet et bruttoprovenu på 62,5 mio. kr.  
  • Der er tildelt aktier til 928 investordepoter.
  • Baseret på udbudskursen på 150 kr. pr. Udbudt Aktie er GreenMobility’s markedsværdi 250 mio. kr. 
  • Free float, som er den andel af aktiekapitalen, der ejes af nye investorer, er efter gennemførelsen af Udbuddet ca. 25%.
  • På grund af den betydelige interesse for aktien er alle ordrer reduceret med 36%.
  • De 23 investorer, som forud for offentliggørelsen af prospektet havde afgivet bindende forhåndstilsagn om i alt at tegne 161.416 Udbudte Aktier, har fået fuld tildeling, som beskrevet i prospektet.

 

Ejerforhold og aktiekapital   

Efter gennemførelsen af Udbuddet forhøjes GreenMobility’s aktiekapital fra nominelt 500.000 kr. fordelt på 1.250.000 stk. aktier á 0,40 kr. til nominelt 666.666,40 kr. fordelt på 1.666.666 stk. aktier á nominelt 0,40 kr., forudsat at Selskabet modtager betaling for det samlede antal Udbudte Aktier i forbindelse med afviklingen af Udbuddet, der forventes at ske den 20. juni 2017. Hvis Selskabet ikke modtager betaling for samlede 416.666 stk. Udbudte Aktier i forbindelse med afviklingen, vil kapitalforhøjelsen blive reduceret tilsvarende. Registreringen af kapitalforhøjelsen i Erhvervsstyrelsen ventes at ske den 20. juni 2017.

 

Selskabet har én aktieklasse, og de udbudte aktier får samme rettigheder som Selskabets eksisterende aktier; således giver hver aktie eksempelvis ret til én stemme på GreenMobility’s generalforsamlinger.

 

GreenMobility’s overordnede ejerstruktur før og umiddelbart efter Udbuddet er som følger:

 

Før Udbuddet

Umiddelbart efter gennemførelsen af

Udbuddet

 

Antal aktier

 

Andel af kapital og stemmer

Antal aktier

Andel af kapital og stemmer

HICO Group ApS (ejet 100% af bestyrelsesformand Henrik Isaksen)

1.125.000

90%

1.125.000

67,5%

Bestyrelsesmedlem Jørn P. Jensen  

62.500

5%

62.500

3,8%

Bestyrelsesmedlem Pia Kleist Jørgensen

666

0,0%

CEO Torben Andersen 

25.000

2%

25.000

1,5%

CFO Søren Kovsted

25.000

2%

25.000

1,5%

COO Christina Carpens

6.250

0,5%

6.250

0,4%

CTO Kasper Suhr-Larsen 

6.250

0,5%

6.250

0,4%

Nye aktionærer (eksklusiv ledelsen)

416.000

25,0%

I alt

1.250.000

100%

1.666.666

100%

 

Supplerende information

Første handelsdag på Nasdaq First North i København for Selskabets eksisterende aktier (herunder aktier, der leveres i forbindelse med Udbuddet), ventes at blive i dag, den 16. juni 2017, under symbolet “GREENM” og ISIN-koden DK0060817898. Optagelsen til handel forudsætter, at Nasdaq First North i København formelt godkender spredningen af GreenMobility’s aktier.

 

Betaling for og afvikling af de Udbudte Aktier forventes at ske den 20. juni 2017 mod kontant betaling i danske kroner. De Udbudte Aktier leveres elektronisk til investorernes konti hos VP SECURITIES A/S, forudsat at der sker betaling herfor, i form af eksisterende aktier i GreenMobility stillet til rådighed af GreenMobility’s majoritetsaktionær, HICO Group ApS, i henhold til en aktielånsaftale. HICO Group ApS vil få tilbageleveret et tilsvarende antal nye aktier i GreenMobility. Disse nye aktier forventes optaget til handel på Nasdaq First North i København den 21. juni 2017 i den samme ISIN-kode (DK0060817898) som GreenMobility’s eksisterende aktier.

 

Al handel med de Udbudte Aktier forud for afvikling af Udbuddet, der forventes at ske den 20. juni 2017, sker for de involverede parters egen regning og risiko.

 

Selskabet rådgives i forbindelse med børsintroduktionen af Kapital Partner (Certified Adviser og Book-runner), Advokatpartnerselskabet Gorrissen Federspiel (juridisk rådgiver), Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (revisor) og Point Communications (kommunikationsrådgiver).

 

Arbejdernes Landsbank er afviklingsagent i forbindelse med Udbuddet og vil være Market Maker i GreenMobility’s aktie efter optagelsen til handel på Nasdaq First North i København.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *