Fra Zerohedge

 

“Why is the Fed so desperate to raise rates and tighten financial conditions? Why has the Fed shifted from a dovish to a hawkish bias?”

That is the question on every trader’s, analyst’s and economist’s mind in the past month. Is it because the Fed is suddenly worried it has inflated another massive equity bubble (major banks now openly warn their clients the market is in frothy territory, if not inside a bubble), or is the Fed just worried that it will fall too far behind the curve and be unable to regain control of the economy once inflation spikes, without creating a recession (in what will soon be the second longest, if weakest, economic expansion of all time).

This is also what BofA’s chief economist Ethan Harris tried to answer over the weekend, when he recalled that while from 2013 to 2016 the Fed seemed to have a “dovish bias” signaling a slow exit from super easy monetary policy, but pausing at any sign of trouble, this year the Fed appears to have shifted to a “hawkish bias:” signaling a slow exit, but only pausing if the outlook changes significantly. He says that this was most evident when the Fed hiked rates and signaled balance shrinkage at its June meeting despite weak growth and inflation data.

Why the change of Fed feathers? In BofA’s view, three factors are at play, in increasing order of importance.

First, the Fed is worried a bit about financial stability and overheating markets. However, the bank puts a relatively low weight on this argument, as Chair Yellen and her allies have repeatedly underscored the idea that macro prudential policy is the first line of defense against asset bubbles and monetary policy is a distant “Plan B”, although to this we can add that macroprudential policy has yet to demonstrate its effectiveness in preventing even one asset bubble.

The second reason for the Fed’s hawkish turn is that it is probably encouraged by how easily the markets have absorbed its forecasts. Since the start of the year the Fed has hiked more than expected and has accelerated its balance sheet shrinkage plans and yet, as Goldman has repeatedly noted and all other banks have promptly followed, stocks have rallied while bond yields have been little changed on net. If a steady exit is causing no apparent pain, why not continue? (for one answer, read the latest note from Deutsche Bank on Conundrum 2.0)

Here Bank of America is worried that the Fed is being lulled to sleep: the bond market is pricing in only about a 50 bp increase in the funds rate by yearend 2018 compared to the FOMC median forecast of 100 bp. Moreover, despite firming plans for balance sheet shrinkage, bond term premia have actually declined (Chart 5). This suggests the markets don’t entirely believe the Fed’s hawkish message, and with good reason: every time the Fed has blustered on the hawkish side in the past, it has quickly retreated the moment markets sold off even modestly. Although this time, Harris warns that if the Fed follows through on its plans, he sees the potential for a tightening in financial conditions.

Which brings us to what BofA believes is the third, and most important, reason for the Fed’s change inoutlook: a shift in the Fed’s risk rankings. As BofA explains, for years the focus was getting inflation back to target. They did not want a recession to occur before inflation (and interest rates) had normalized. Now the focus has shifted more to the risk of undershooting on the unemployment rate, which has fallen well below even the Fed’s revised estimate of NAIRU.

As several Fed officials have pointed out, undershooting full employment can and will be problematic. Dudley recently noted: “if we were not to withdraw accommodation, the risk would be that the economy would crash to a very, very low unemployment rate, and generate inflation.” He continued, “then the risk would be that we would have to slam on the brakes and the next stop would be a recession.”

On a similar vein Boston Fed President Rosengren argued last summer that after hitting a cyclical low, “there are no episodes in which unemployment rose a bit and remained stable at its natural employment rate. Rather, a recession has always followed” as shown in the chart below.

Rosengren concluded: “The lesson is that policymakers should avoid significantly overshooting their best estimates of the natural rate of unemployment.”

Which brings us to what BofA dubs the “nightmare scenario for the Fed“: the mid-1960s. US inflation averaged just 1.3% from 1952 to 1964, resulting in a very benign consensus around the inflation outlook. Economists generally assumed that NAIRU was 4% or less and that there was a stable long-term trade-off between unemployment and inflation: if the unemployment rate dropped below NAIRU only a small move higher in inflation was expected. The next 15 years offered a rude awakening. Core inflation started to surge in 1965.

Digging into the data, the acceleration was broad-based, with rising prices of both goods and services. Harris is convinced that “the Fed must be concerned-in the back of its mind-about such a “rusty gate” scenario.”

As Harris concludes, while it is unclear whether core inflation will move back to target or not, a further drop in the unemployment rate seems likely, shifting the risks around Fed policy.

Fed officials believe the economy already has pierced or inevitably will pierce NAIRU. However, they are feeling their way forward: they can only be sure they have breached NAIRU if core inflation has moved decisively higher. The danger for the Fed is that it learns, with a lag, that the economy is say a percentage point below NAIRU. At this stage it would face a very difficult juggling act: stopping the rise in inflation will require raising the unemployment rate by at least a percentage point, but that means a high risk of recession. Clearly that is a challenge they want to avoid.

BofA’s advice to advice to investors: “keep a close eye on the labor market.” Meanwhile, our advice to investors is keep an even closer look at the stock market, because the real test for Yellen and company is if and when the market does take the Fed seriously, if a correction of 10% does not lead to an immediate jawboning of rate cuts or more QE, then the BTFDers, quants and algos may finally be truly on their own for the first time in nearly a decade

14 kommentarer til “Vil FED denne gang nedsætte renten efter 10% aktiekursfald?”

  1. Claus Silfverberg

    Mon ikke årsagen til den såkaldte “højkonjunktur” (kun på aktier, fast ejendom, infrastruktur-investeringer og ikke i den reale økonomi) skal findes i, at den er kunstigt skabt gennem Centralbankernes QE (pengeudpumpning) og lave/negative lånerente?!

    Svar
  2. Claus Silfverberg

    Hvem, om nogen, skal have retten til at forsøge at styre verdensøkonomien?

    I de sidste 10 år har Centralbankerne, uden nogen demokratisk kontrol, forsøgt at styre verdensøkonomien gennem voldsomme pengeudpumpninger og lave/negative lånerenter.

    Nu forlyder det, at Donald Trump vil udskifte Yellen med sin egen økonomiske rådgiver som chef for FED. Dvs. nu bliver den amerikanske centralbank ikke længere politisk uafhængig, men det lyder næsten endnu værre i mine øren.

    Svar
  3. Ole Eskekilde

    Mit sidste vendepunkt ramte to dage forkert – det er jeg ikke utilfreds med. Så nu er aktiemarkederne på vej mod toppen ultimo september til primo oktober (det må jeg se lidt nærmere på) med hjælp fra FED,
    som nu også arbejder aktivt med på at bygge boblen op til bristepunktet.
    Det har de i virkeligheden gjort i årevis med QE og lavrente, som Claus Silfverberg er inde på, og ja, Donald Trump er jo ikke specielt en der arbejder for en fortsættelse af demokratiet og den tredeling af magten som vi kender, men sådan går udviklingen jo i mange lande også herhjemme hvor der siden slutningen af halvfemserne er høvlet små snitter af demokratiet på dags og ugebasis – det foregår lidt mere stille end i USA, med det gør det ikke mindre trist.
    I markedernes sidste ben op er det teknologi, metaller og miner der får et solidt løft, og måske??? fortsætter specielt guld og sølv stigningen helt frem til omkring slutningen af januar 2018.
    At demokratiet er på retur er skræmmende men den ulighed vi ser i verden er endnu mere skræmmende. De som har rigtigt meget, har råd til de bedste rådgivere og vil tjene på et stort fald i markedet – de som ikke har så meget vil tabe yderligere.
    Hvis Trump kommer for undersøgelsesdommer, mon så ikke han hurtigt starter en krig – det er han lige typen til – det kunne jo blive inden for en månedstid?

    Svar
  4. Claus Silfverberg

    Pas på Ole med tiltroen til egne evner. Hvis det var så nemt, ville vi alle være milliardærer – øh, bortset fra de stakler, som tabte “vore” milliarder. For helt kortsigtet er aktiemarkedet et nulsumsspil.

    Svar
  5. Niels MArk

    Boble eller ej – I Asien er der en god vækst, som understøtter væksten i Europa og USA.
    Omvendt er der en stor gældsætning i Europa, Japan og specielt USA.
    Mange virksomheder er høj værdisat…. men omvendt står vi overfor “Robot-revolutionen” – En udvikling de næste 20 år frem…der måske får de sidste 50 års udviklingstempo til at ligne en snegl.
    Fremtiden er umådeligt svært at forudsige…de sidste 12 mdr. har dog vist, at der investeres i aktier så snart markedet falder lidt tilbage. Alle tilbagefald har givet nye højder i løbet af 1-3 uger.

    Svar
    • Ole Eskekilde

      Ja, selvfølgelig skal man passe på ikke at begå hybris. Men min udtalelse om specielt de amerikanske markeders udvikling (og de viser jo oftest retningen for markederne i de fleste lande) er baseret på en kombination af cycliske bevægelser fra bestemte forudgående år.
      Disse cycliske udredninger blev udført i USA som en del af registreringen af cycler for alverdens ting – cyclerne for aktiemarkederne blev bestilt og analyseret for at undgå en gentagelse af en så øredøvende krise, som crash’et i 1929 førte til – flere investorer gjorde med held brug af cyclerne i adskillige år i 30’erne og
      40’erne, men gradvist stoppede man brugen – ikke fordi det ikke virkede, men
      fordi det ikke kunne bevises hvorfor det næsten altid virkede.
      Der hvor cyclerne ikke opfører sig normalt er netop når der kommer en kraftig
      nedtur som i 1929, anden verdenskrig, i 2000 og i 2007 – nedturen kommer på et forkert tidspunkt og cyclen vender på hovedet og starter igen normalt efter en nedtur ofte på 2-3 år. Så der hvor man skulle have haft en top får man i de tilfælde en bund.
      Så det er ikke så nemt og vi bliver ikke alle milliardærer – men det kan der være utroligt mange andre forklaringer på. Men resten af din mail forstår jeg ikke, med mindre du med helt kortsigtet mener inden for minuttet – eller du kommer med din egen forudsigelse for markedet.
      Har du i øvrigt undersøgt hvor godt teknologi og miner /guldminer er gået siden den sidste vending. Hvordan det går med markederne når vi kommer ind i oktober måned – det får vi jo så at se.

      Svar
    • Ole Eskekilde

      Til Niels MArk,
      Du taler om økonomien som alt afgørende for aktiemarkederne. Men, økonomi og aktiemarkeder kører sjældent helt parallelt. Økonomierne specielt den amerikanske har sin egen cycle, og den kan man næsten stille klokken efter.
      OG robotter, ja de er fantastiske – men de kan gøre utroligt mange mennesker
      arbejdsløse.
      Hvad de sidste tolv måneder har vist m.h.t. aktiemarkederne er ikke nødvendigvis det samme som vi får at se de næste tolv måneder eller de næste 24- 30 måneder. Hvis det var sådan det hænger sammen ja så ville der være mange der havde lettere ved at blive milliardærer – som Claus Silfverberg siger. Lad os se hvor markederne er henne om et halvt år, om et år, om halvandet år og om to et halvt år. Jeg tror de vil være et andet sted end du forestiller dig – men vi får se.

      Svar
      • Niels MArk

        => Ole
        Jep – US Øko kører sit eget løb….og alligevel synes den ofte 1-2 år foran den Europæiske, både med Arbejdsløshed, Renteniveau, BNP vækst.
        For 10 år siden startede Finanskrisen på bekostning af USA – Hvem ved hvad der sætter gang i den næste krise… og hvornår den kommer…

        Hvis vi kigger på USA lige nu, har Trump slet ikke levet op til de forventninger han gav Amerikanerne for 6-8 mdr siden – Dette sammenholdt med at de hårde nøgletal er begyndt at skuffe….burde snart give en korrektion på US Aktiemarkederne – og dette til trods bliver der stadig lavet ATH næsten hver måned – Trenden er klart opad. De næste 14 dage skulle gerne vise om Virksomhedernes indtjening også forbedres…. så det kan understøtte den høje aktiekurs pt. – OG hvis ikke… kan pilen hurtig pege nedad 😉

        Svar
  6. Claus Silfverberg

    Fremtiden er umådelig svær at forudsige, men gældsætningen er også voldsom i Kina, og de manglende tilbagefald på aktiemarkedet skyldes efter min mening, at det kunstigt, ekstremt lave renteniveau gør, at der ikke synes at være noget investerings-alternativ til aktier og måske fast ejendom.

    Svar
  7. Claus Silfverberg

    Overskriften på denne debat hedder: Vil FED denne gang nedsætte renten efter 10% aktiekursfald?
    Hvis Trump udskifter Yellen med sin “egen Wall Street mand”, så er min forventning, at en rentesænkning hurtigt vil blive anvendt i et forsøg på at øge beskæftigelsen og dermed Trumps popularitet – og forskåne de formuende familier for kurstab på deres aktier.

    Svar
  8. Ole Eskekilde

    Man skal passe på hvad man ønsker sig – man risikerer at få det.
    Hvis renten bliver presset ned igen, så bygger man bare videre på boblen ind til den
    eksploderer – og et kæmpe crash er vel ikke lige det vi ønsker os.
    Vi har også set i de forgangne 8 år at lav rente skaber mere risikovillig kapital som
    ikke nødvendigvis øger specielt beskæftigelsen, men snarere den rene spekulation,
    det oppuster aktiemarkederne yderligere – jo mere oppustede jo større er faren for et
    mastodontisk crash, og det vil være med til at øge den i forvejen alt for voldsomme ulighed uligheden.
    Hvis renten bliver igen bliver sænket, så risikerer vi også at markederne ikke bliver
    normaliseret – det var det Yellen var blevet bange for, men så rystede hun alligevel påhånden, og gjorde det forkerte.
    Hvis markederne ikke normaliseres – så øges faren for deflation, som man ikke umiddelbart har kunnet finde midler imod. Det svarer til den sump som Japan har siddet
    fast i, i mange år efter asienkrisen.

    Svar
  9. Claus Silfverberg

    Konsekvenserne af en renrtesænkning er jeg enig i, men det var sandsynligheden for en sådan, at jeg synes overskriften lagde op til.

    Svar
  10. Ole Eskekilde

    Ja, jeg tror FED ville sænke renten efter et 10%’s fald på aktiemarkederne, men det e
    jo ikke til at sige. Der kan jo være mange grunde til et fald – jvnf. dagens nyhedsbrev, som giver stof til eftertanke.
    Jeg har US – aktiemarkederne til at falde ca. 1 – 2 måneder før den økonomiske cykel
    begynder at pege nedad (det længste ben i cyclen) – så noget kunne tyde på at det
    ikke er økonomien som sådan, der får investorerne til at sælge ud, men måske er det
    fordi Trump og GOP i sidste ende ikke kan blive enige.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *