Boganmeldelse: For mange ligger det som en ubehagelig ting i underbevidstheden: Hver gang vi er på internettet eller telefonen, afsætter vi spor, og disse spor bliver lystigt brugt til alskens mere eller mindre skumle formål. Men måske er det mest de virksomheder, der samler eller (mis-)bruger disse omfattende data, der har grund til ubehag. De kan når som helst få brugernes vrede at føle.

I middelalderen blev det betragtet som en alvorligere forbrydelse at stjæle end at begå vold med døden til følge. Årsagen var, at mens tyveri var en overlagt handling, der kunne føre offeret til sult og nød, var der i et samfund, hvor vold og slagsmål i langt højere grad end i dag var en accepteret del af hverdagen, en forståelse for, at der kunne ske fatale, men dog hændelige uheld.

Det er et eksempel på, at moral er en meget fleksibel ting. Den tilpasser sig udviklingen i samfundet, og hvad der i dag er acceptabelt eller endda bliver hædret, kan om få år være betragtet som nedrigt. Det er en lære, som ikke mindst er vigtig at huske, hvis man beskæftiger sig med de uendelige datamængder, der er bliver skabt, opsamlet og solgt i cyberspace.

Rådgiverne Gry Hasselbalch og Pernille Tranberg argumenterer i en ny bog, ”Dataetik – den nye konkurrencefordel” for, at fremtidens vindere bliver de virksomheder, som formår at beskytte kundernes data. De sammenligner med udviklingen i green tech. Og netop med denne sammenligning in mente kan man være lidt skeptisk overfor, hvor stærk bølgen bliver. Teknologi bliver stadig grønnere. Men bevægelsen er ikke entydig, og idealisme er ikke nogen stor faktor i den.

Men uanset dette må man trække nogle af anmelderfagets stærkeste klicheer frem om denne bog. Den er fremragende og uden overdrivelse et must read for alle, som på et kommercielt eller politisk plan beskæftiger sig med big data – eller bare almindelige personlige data – og som ikke har tænkt meget explicit over de juridiske og etiske aspekter af det. Humlen er, at selv om lovgivningen i dag måske nok er skrabet og eksperimenterende, og de offentlige normer på området er tvetydige, så er begge dele under hastig udvikling.


Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Ledelse nr. 18.

  • Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
  • Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *